Ejerforeningen omfatter 3 ejendomme

 

Overgaden neden Vandet 39

Ejendommen er opført i 1777 og består af 10 ejerlejligheder - alle med udgang direkte til Christianshavns Kanal. Ejendommen har 3 længer.

Alle lejlighederne har enten et tilknyttet lofts- eller kælderrum. I kælderen er der endvidere et mindre vaskeri og en god stor tørrekælder.

 

Wildersgade 48

Ejendommen er opført i 1956 og bestrår af 11 ejerlejligheder - alle med udgang til Wildersgade.

Alle lejlighederne har et tilknyttet kælderrum. I kælderen er der endvidere et mindre vaskeri og en tørrekælder.

 

Wildersgade 50

Ejendommen er opført i 1912 som fabrik, der i dag er omdannet til 3 ejerlejligheder. Lejlighederne har alle et lofts- eller kælderrum.

 

Gårdhaven

Vores fælles, skønne gårdhave ligger mellem Wildersgade og Overgaden neden Vandet. Gårdhaven ligger i 2 etager. Den nederste er brostensbelagt og omkranses på 3 af siderne af nr. 39. Den øverste gårdhave omkranses af Wildersgade nr. 48 og 50 samt bagsiden af Sankt Annægades hyggelige, gamle huse. I gårdhaven har vi en del mindre træer, bøgehække og årstidens blomster. Der er gode muligheder for at sidde og hygge sig enten alene eller sammen ved et af vores 3 haveborde med stole.

 

Parkeringkælder

Under den øverste gårdhave ligger en parkeringskælder med indkørsel fra Wildersgade. Parkeringskælderen er privatejet og udgør også en ejerlejlighed i vores ejerforening. Parkeringspladserne er lejet ud til såvel beboere som folk udefra.

 

Parkering af cykler og barnevogne

Ejerforeningen har lejet 2 parkeringspladser i parkeringskælderen med plads til ca. 30 cykler, ladcykler og barnevogne.

Det er også muligt at parkere cykler i den gamle vognport i den nederste gård med indgang fra Overgaden neden Vandet. Desuden er der et muligt at opbevare "årstids"-cykler i kælderen under nr. 39. Dvs. cykler der kun bruges lejlighedsvis.

Disse gode parkeringsmuligheder betyder, at ingen beboere skal have cykler/barnevogne e.lign. stående i hverken gården eller på gaden.

Om foreningen

Foreningens officiele navn er Ejerlejlighedsforeningen matr.nr. 155 Christianshavns kvarter - i daglig tale kalder vi den bare ejerforening.

Foreningen udgøres af samtlige ejere af ejerlejligheder i ejendommen matr.nr. 155 - dvs. Overgaden neden Vandet 39 og Wildersgade 48 og 50 samt parkeringskælderen.

Foreningens formål er at administrere alle fællesanliggender.

Der er generalforsamling hvert år i marts, hvor der også vælges en bestyrelse på 3-6 personer til at varetage det daglige ansvar.

Til at rådgive os om den langsigtede drift samt vedligeholdelse af ejendommene, er der ansat en rådigvende ingeniør.

Boligexperten varetager de fleste af vores administrative anliggende, så som opkrævning af fællesudgifter, regnskabsføring mv.

Der er endvidere hyret et renholdningsfirma til at tage sig af den daglige rengøring og mindre vedligeholdelsesarbejder på fællesarealer.

Det er foreningens erklærede mål at holde ejendommene og øvrige fællesarealer i en god og forsvarlig stand. Det kærver alles aktive indsats. Derfor holder vi 2 fælles have/oprydningsdage om året, ligesom alle tilskyndes til i det daglige at passe godt på vores fælles ejendom.